Fra: Mit Odsherred – oktober 2021 Hovsa-missilet på de skrå brædderOdsherred Teater markerer 40 året for det famøse Hovsa-missil med en stor teaterforestilling. Historien om Hovsa-missilet – det Harpoon-missil, der ved en materiel fejl på fregatten »Peder Skram« blev affyret og ramte et sommerhusområde ved Lumsås i Odsherred 1982 - er en kompliceret og meget omfattende historie. Og den fandt sted i en kold-krigstid, hvor uheldet kunne have fået voldsomme konsekvenser. Og hvor en orlogskaptajn blev udset som syndebuk for »fejlen«. Han blev senere »renset« takket været ihærdige journalister. - Den historie vil vi bruge til vores første store egenproducerede forestilling på vores nye teater, fortæller teaterleder Simon Vagn Jensen. Og fortsætter: - Historien er fyldt med dramatik, samfundshistorie, politik og meget meget andet - og den udspilles lige her i Odsherred, så der er masser af stof til en stor forestilling. Stykket skal have premiere på vores nye scene, hvor vi jo får, meget mere plads, end vi hidtil har kunnet boltre os på, og hvor scenefaciliteterne indbyder til stor opsætning. Det skal nok blive godt. Premieren på teaterstykket bliver primo april næste år, altså 2022. Og når Odsherred Teater trækker i arbejdstøjet efter sommeren 2021 går arbejdet med det nye stykke i gang. Mere Hovsa-missil Odsherred Teater samarbejder i øvrigt med Odsherred Museum, som vil markere 40 året for det famøse uheld med en stor udstilling.
|